Vi gør det sammen

LivsMatch er bygget op omkring frivillighed, og vi har også brug for din hjælp 🙏🏻

Måske er du god til at bage kage eller brygger en helt fantastisk KreaKaffe?
Måske er du kreativ og nyder at nørde med dine interesser?
Måske elsker du bare at være i rum med andre, der ligesom dig går op i andres velbefindende?

Vi er løbende på udkig efter nye frivillige og profiler til vores kompetencenetværk.

Hvis du kan se værdien i det, vi laver, og tænker at du også vil være med, så meld dig hellere end gerne som frivillig eller kompetenceprofil.

Vi glæder os til at møde dig ❤️

Frivillig

Som frivillig er du med til at gøre en kæmpe forskel for unge og ældre, der har ‘ondt i livet’.

Bryg kreakaffe til et af vores arrangementer, skab tryghed med din personlighed i de rum, vi skaber. Arbejd sammen med os for at skabe et fællesskab, hvor unge og ældre mennesker mærker effekten af at mødes på tværs af generationer.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte vores frivilligkoordinator, Mathilde, ved at sende os en besked her:

Kompetenceprofil

Vi leder hele tiden efter ny viden og nye input, som kan fremme vores mission om at styrke unge og ældre menneskers trivsel og livskvalitet.

Som kompetenceprofil i LivsMatch bidrager du med din viden til at udvikle foreningen LivsMatch. Du er med til at fremme vores mission om at udvikle positive sociale fællesskaber til at styrke fællesskabsfølelsen og samhørigheden mellem unge og ældre mennesker til gavn for den enkeltes mentale sundhed.

Hvis du har spørgsmål til rollen som kompetenceprofil, kan du kontakte vores netværkskoordinator, Michael, ved at sende os en besked her: